MYSTIK PÅ TREDJE SAL (dansteaterforestilling for børn) Anmeldelse

Fyns Stiftidende, den 29 marts 2004: Marianne Koch:

Corona Danseteaters forestilling Mystik på tredje sal med manuskript af Liselotte Christensen og koreografi af Pernille Garde er blevet en meget helstøbt lille dansefantasi. Corona Danseteater skaber med Mystik på tredje sal alle hverdagsbevægelser om til noget poetisk og enestående. Og når det sker med en fastholdt dramatisk pointe (det unge sind i den gamle krop), bliver resultatet som teater betragtet godt. Rigtig godt.

Børneteateravisen, September 2004, Lone Nyhuus:

“Disse møder mellem den gamle dame og den lille pige, i starten fyldt med konflikter og siden fyldt med ømhed og glæde, er rørende. I det hele taget er forestillingen rørende. Især er dt fint at se, hvordan den smukt aldrende danser Jytte Kjøbæk fylder scenen med dans. Selvom kroppen efterhånden stiller begrænsninger er kroppens poesi så rigeligt tilstede. På den måde viser hun og forestillingen os, at på samme måde som der ikke er øvre aldersgrænse for hverken leg eller venskab, er der heller ikke nogen øvre aldersgrænse for dansen. “Mystik på tredje sal” er et stykke solidt håndværk med et sympatisk budskab.